Topkrop

Holdningskampagne om æresrelaterede konflikter

I dag 19. august lød startskuddet for kampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, som Public har udviklet sammen med Als Research og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

 

Informations- og holdningskampagnen sætter gennem bl.a. teater, debatmøder og på Facebook fokus på æresrelaterede konflikter i familier med indvandrerbaggrund.

 

MetroXpress bringer historien på forsiden, og på Tåstrup Teater premierer forestillingen "Bær Dit Ansigt".

DitLiv


Markant fremgang til Public

... Men alligevel var året ikke uden torne. Store udgifter til udbud belastede Publics regnskab skriver bureaubiz.dk.

Med en vækst på over 34 pct. og et underskud, der blev vendt til et overskud, burde Publics ejer, Søren Grinsted være godt tilfreds med det seneste regnskabsår, der sluttede d. 30. juni.

Alligevel er han kun moderat tilfreds.

"Vi har haft en stærk vækst i aktivitet. Men det har fortsat været et turbulent marked, hvor bl.a. store udgifter til udbud har betydet, at bundlinjen ikke er fulgt med i samme tempo," siger Søren Grinsted og tilføjer, at det har været en hård periode at arbejde med det offentlige marked. Og netop det marked hører til bureauets kerneområder.


Public karakteriserer sig selv som specialiseret i holdnings- og adfærds-kommunikation.

Søren Grinsted fortæller desuden, at bureauet har foretaget en del investeringer med henblik på en mere offensiv tilgang til markedet.

 

Nøgletal for Public:

 

Bruttoavance:
8,9 mio. kr. +34,8 pct.

Bruttoavance pr. medarbejder:
890.000 kr. -5,6 pct.

Lønandel:
64,3 (75,7)

Resultat af primær drift:
+0,766 mio. kr. (-0,523 mio. året før)


Luk knap